CREATE ACCOUNT

*

*

*

*

*

*

FORGOT YOUR PASSWORD?

*

Frederiksværk bokse klub har eksisteret siden 1962, dengang under navnet B62 og skiftede i 1980 navn til FBK (Frederiksværk Bokse Klub). Klubben har i sine 53 år leveret mange sjællandske, danske, nordiske og en enkelt Europa mester. En klub med stolte traditioner som har haft stor betydning i dansk boksnings historie.

I FBK, tilpasses træningen efter udøverens fysiske formåen, og sørger derved for at alle kan være med. Boksetræningen er både fysisk og psykisk stimulerende, så udøveren får det maximale ud af sin træning. Alle instruktører i FBK er uddannede under DIF (dansk idræts forening) og Dansk bokse union (DABU) som instruktører, og vi lægger vægt på den rette vejledning og hård fysisk træning. Gennem dette oplever vi udøverne bliver mere afslappede og åbne over for hinanden og andre. Vi ser ingen negativ konkurrence, men kun glade medlemmer som får nogle fælles oplevelser.


Træningen i Halsnæs Karate-Do er for alle, der har lyst til at træne traditionel karate under mere moderne former
. Undervisningen ledes af instruktører, som selv har trænet i mange år. Karate er også en sport, som kan dyrkes under kontrollerede former. Derfor har vi også ud over selve karatetræningen også en del stævneaktivitet.

Judo er helt sikkert lige noget for dig som ønsker at mestre kasteteknikker og kontrolteknikker for både stående og gulv kamp. Halsnæs Martial Arts er en ny Judo klub der satser på moderne kampjudo hvor der er mange muligheder for at stille op til stævner. Vi deltager i mange turneringer og træningslejre året rundt, i såvel Danmark som i udlandet. For tiden har vi en dansk junior mester, en dansk seniormester, 3 sjællandsmestre i juniorrækken samt en dobbelt Sjællandsmester i Senior rækken. Vores trænere er Ivica Stimac og Carsten Olsen som i en lang årrække har været kendte i Dansk Judo bland andet for at have trænet nogle af Danmarks bedste Judokæmpere. Vi har begynderhold for både børn og unge, Børnehold fra 8 år til og med 14 år samt Junior og senior fra 15 år og opefter.

Så kom forbi til en prøvetime…

Kamp Fitness træning er en træningsform hvor du sammenlignet med andre træningsformer kommer hurtigere i god form. Sundhedsmæssige værdier som eksempelvis kolesteroltallet bliver hurtigere forbedret, og det fedt, der har tendens til at sætte sig på mave, balder og lår, bliver reduceret både hurtigere og mere effektivt.

Halsnæs Mix Fight Vi dyrker realistisk selvforsvar med både stående og liggende kampe hvor smidighed, styrke og bevægelighed er en stor del af træningen. Så er du ude efter at komme i rigtig god form og lære at forsvare dig selv, så er dette hold et glimrende valg for dig.

Støt vore sponsorer – De støtter os.